Galleri44
Tlf.: 25751776
CVR. 38300113
Her kan du løbende se mine nye og solgte malerier.
Bestilte portrætmalerier vises kun efter aftale.
Du er velkommen til at skrive en hilsen i min gæstebog.
Mine malerier er omfattet af loven om Copyright, ©
Med venlig hilsen Inge-Lise Vejlgaard
----------------------------------------------------------
Hvor forskelligheder mødes
©Af Kirsten-Marie Hedeland, tv programvært på ”Kunst for Tiden” og kunstskribent, december 2013.
Inge-Lise
Vejlgaard er meget impulsiv i sit valg af farver, motiver og materialer. Hun
kan lide den frie mulighed, der ligger i at kunne fortolke, formidle og
udtrykke sig uden at skele til hvor rammerne er. I Inge-Lises billedunivers
møder man en mangfoldighed og en stor lyst til at sammensætte og lege. Hun
finder glæde ved farverne og har en bred form af variation i sin stil.
Der
er en nysgerrig bevægelighed i hendes billeder, som spænder vidt fra nord til
sydpol og alt derimellem. Hun får udforsket og afprøvet og skubber sig selv
rundt i sin skaberglæde. Hendes billeder er mere umiddelbare genkendelige og
noget vi kan forholde os til.
De
bliver præsenteret for os nærmest som delelementer taget ud af den store
sammenhæng – strittende i forskellige retninger, hvor vi selv kan prøve at
sammensætte og hente en hel fortælling ud. Der er i den grad lagt op til den
frie fortolkning og tænkning. Det er ligesom en legeplads hvor legekammerater
mødes og har det sjovt til trods for deres forskellighed og oprindelse.
Inge-Lise
Vejlgaard virker som om hun hele tiden er på vej hen til de grænser, som venter
på at blive overtrådt og på vej til nye opdagelser, som hendes nysgerrighed
leder hende hen til. Med de konstante stilskift, som hun foretager, risikere
hun ikke at blive fastlåst på samme sted uden mulighed for at udvide sin horisont.
For
Inge-Lise er det måske ikke så meget det endelige resultat, som for hende er
det vigtigste, men snarere vejen derhen, fordybelsen og processen, hun finder
den store glæde ved. I de forskellige udtryk, former, farver og motiver og de
mange kompositionsmuligheder, blander vores sanseindtryk sig til én samlet
opfattelse af det rum, vi befinder os i, når vi træder ind i hendes
billedunivers, nemlig glæde og lyst til at kigge nærmere. Hun pirker ved vores
nysgerrighed og det er en fornøjelse at opleve hendes brug af den brede pensel,
som har et skaft på flere meter, så hun kan nå langt ud i det billedelige
udtryk og langt ind i en fortælling.
Selvom
Inge-Lise Vejlgaard har malet i mange år, er det som om hendes rejse i det
kunstneriske land kun lige er begyndt, for hendes skaberglæde og nysgerrighed
er ligeså intens og nærværende som var det første gang, hun stod foran lærredet
med penslen i hånden.